PDFUdskrivEmail

Ungdomsmiljøet i Blans

Tak for et godt møde i søndags.

Vi var en håndfuld mennesker inklusive Peter og undertegnede, der mødtes. Selvom jeg omtalte mødet til sommerfesten med sted, tid og dato, så var deltagerantallet ikke større, hvilket dog understreger den genvundne ro og tryghed i landsbyen på en positiv måde. Børnene/de unge er ikke bange mere og bevæger sig atter frit omkring.

Tilstedeværelsen af synlige voksne og omtalen af dette har givet pote.

 Hovedpersonen har valgt Blans fra, eftersom han kender til vores beredskab og har fået direkte henvendelser fra andre unge, som har bedt ham om at holde sig fra Blans, hvilket han har gjort. Han kører efter sigende stadig rundt i mors bil på de sene aftentimer. Han er stadig ikke kommet i behandling, og det er uvist, hvornår der faktisk sker noget konkret.

Vågne voksne er et fortsat et vigtigt og godt middel - specielt i starten af sommerferien, da mange elever fra efterskoler o.l. er kommet hjem og har masser af fritid - og de fleste har det fortrinligt med opsyn. Vel undt.

De eftersete steder, som bl.a. gården på Færgevej, er blevet efterset af politiet - endda med hunde - og man har ikke kunnet konstantere fund af stoffer af nogen art. De genstande, der er blevet fundet her, er blevet brugt til rygning - dog kun af såkaldt frugttobak. Det lyder sundt.....

Generelt er vi stadig for tilbageholdende og forsigtige med at give udtryk for vores bekymringer ved fx. mistrivsel, men en indberetning til Familieafdelingen eller en anmeldelse til politiet er tit de eneste afgørende faktorer for videre handling. Anonymiteten kan altid bevares - i særdeleshed kan man beskytte andre involverede unge ved at bruge deres udsagn anonymt. Det må man gerne - og dermed kan et internt sladderhieraki tilsidesættes.

Afsluttende havde vi en bred diskussion om, hvorledes rusmidler bør tackles i almindelighed. Vi får en opfølgning og tilbud om undervisning til bestemte årgange mhp. tidlig forebyggelse.

Tak til Peter for kyndig vejledning og deltagelse - selv på søndage.;-)

God og fredsommelig sommer.

Hilsner Gunnar