...en åben skole

PDFUdskrivEmail

Du er altid velkommen på vores skole

Skrevet af Morten Ellegaard

Eckersberg Friskole blev en realitet i 1995. Forud for opstarten lå et stort forældrearbejde fra nogle af byen borgere, der ikke ville acceptere at Blans by skulle være uden den lokale skole. Eckersberg friskole er en "protest-skole" etableret efter lukningen af den kommunale folkeskolen, men det blev en helt ny og meget anderledes skole. Dog vægter vi fortsat nærmiljøet og det at være en lokal skole. Skolen ligger i naturskønne omgivelser, tæt på skov og strand og med gode udendørs arealer; med fodboldbaner, multibaner og en stor naturlegeplads, sidstnævnte etableret af foreningen "Blans i bevægelse".

Er du interesseret i at få mere at vide om vores skole, er du altid velkommen til at kontakte skolens daglige leder, Morten Ellegaard, og få en uformel snak. Vi har åbent lærerværelse, hvilket betyder, at alle er velkomne til en snak med lærerne eller lederen, hvad enten du er evt. kommende forældre eller allerede gammel i gårde.

Der er altid kaffe på kanden, så kig endelig forbi Smile
 

 
PDFUdskrivEmail

Hvordan bliver mit barn indskrevet på skolen?

Skrevet af Morten Ellegaard

Bor I i Blans, hører I ind under vores Blansgaranti, hvilket vil sige, at I blot ringer til skolen og indmelder jeres barn, hvis I iøvrigt er indstillet på skolens værdier og regler. Det samme gælder for alle 0. klasses elever samt tilflyttere.

Er I bosat uden for Blans og ønsker optagelse på skolen, skal I:

  1. Få alle de oplysninger I har brug for - kontakt os!
  2. Skrive en ansøgning, der fortæller, hvorfor du og dit barn vælger netop vores skole.
  3. På baggrund af ansøgningen inviteres I til en personlig samtale med skolelederen og evt. en lærer eller et bestyrelsesmedlem.
  4. Herefter beslutter I og skolen om netop vores skole, er det rigtige valg til jeres barn. Bestyrelsen er den endelige beslutningstager i forhold til indskrivning af nye elever.

Efter behandling i bestyrelsen inviteres alle nye forældre og elever, på et tidspunkt i februar/marts til en hygge- og "lære hinanden at kende"-dag på skolen.
Hvis I har søgt midt i et skoleår, vil én fra bestyrelsen kontakte jer og arrangere et møde, når ansøgningen er behandlet.

 
PDFUdskrivEmail

Forventninger til alle på skolen

Skrevet af Morten Ellegaard

I har som forældre en naturlig forventning om, at skoledagen er en positiv og lærerig oplevelse for jeres barn. Og den forventning gør vi ansatte her på stedet alt for at indfri. Fundamentet for at leve op til dette kan læses i skolens værdigrundlag, som er formuleret i målsætningen. En af de væsentlige forhold er, at trivsel er fundamentet for optimal læring.

Vi har også forventninger til jer forældre. Skolen er jeres og det er derfor også jer, der er med til at skabe skolen. Bestyrelsen har I valgt til at sætte de overordnede rammer, men hverdagen er I med til at forme med jeres deltagelse og input til skolen.

Husk altid: Hvis du undrer dig over noget, er utilfreds, synes noget kunne være bedre eller anderledes eller har du bare lyst til at fortælle om alt det gode, skolen gør for dig og din familie, så ring til rette vedkommende: Dit barns klasselærer eller skolelederen.

Vi har nogle traditioner på skolen, som man som forældre må være indstillet på at følge og faktisk er det samtidigt anledning til at hygge sig sammen. Bl.a.:

  • Forældrene er altid repræsenteret ved arrangementer, hvor eleverne viser resultatet af det store arbejde, de udfører. Det er naturlig interesse for det børnene laver!
  • Alle tager del i at holde vores skole, f.eks. ved at deltage i en arbejdsgruppe, komme til arbejdslørdage og rengøringslørdage. Det er med til, at vi alle bliver en del af skolen og kender hinanden. Det giver ansvarsfølelse og gør det meget nemmere at løse opgaver og evt. problemer, når vi har arbejdet sammen og derfor kender hinanden.