1. sal er udvidetVi har fået nye, lækre lokaler på Eckersberg Børneunivers. 

I sommeren 2016 blev der iværksat en større ombygning af 1. salen på skolen i Blans – både ind- og udvendigt. Det var efterhånden tiltrængt. Opgaven blev startet op i sommerferien 2016. Der skulle samtidig efterisoleres, vinduer skulle skiftes, vægge sættes op, gulve skiftes osv. Det vil faktisk sige, at alt i overetagen blev endevendt! Som det ofte viser sig ved sådanne projekter, trækker de lidt ud, for der er altid liiige noget, man også gerne vil have med i samme ombæring – eller der dukker noget uventet op. En større gruppe forældre, der havde tid og lyst lagde en stor indsats, for at få alt klar!

Lyse lokaler med flot udsigt

Mere lys og plads

Men det store arbejde har båret frugt og ventetiden har været det hele værd. Kvisten udenpå er blevet superflot og næsten vedligeholdelsesfri og børnene kan nu glæde sig over helt nye og lyse lokaler og en rigtig flot udsigt ud over de grønne områder ved Blans.

Det hele blev fejret ved indflytningen i januar 2017 ved en lille indvielsesceremoni med rød sodavand og røde pølser til alle fremmødte.

Redaktionen

Godt med plads