Vedtægterne er grundlaget

De vedtægter vores Børnehus har som grundlag for det vi gør, kan du læse her.
Iøvrigt ses grundlaget for hele børneuniverset her.

Pædagogiske lærerplaner

0

Vores overordnede mål er, at barnet opnår glæde gennem samvær, nærvær, leg og læring.

1

 

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over­vejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

 

Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med ud­gangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt­gørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formid­ler alle relevante krav til arbejdet med den pædago­giske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan.

 

Hvem er vi?
Børnehaven v/Eckersberg Børneunivers

Vi er en børnehave i Blans, en lille by mellem Sønderborg og Aabenraa, der er tilknyttet en friskole. Tilsammen udgør vi Eckersberg Børneunivers. Børnehaven er normeret til 40 børn delt i 2 – 3 grupper. Vi tager imod børn fra 2 ½  år. De starter i Lillegruppen og det år barnet fylder 5 år rykker de op i Storegruppen. Det sidste halve år inden skolestart er børnene i Skolebørnsgruppe flere formiddage om ugen. Vi har et tæt samarbejde med skolen, vi er både med i fællesaktiviteter og så gør vi ugentligt brug af deres gymnastiksal. Vi har en dejlig stor legeplads, men gør også meget brug af nærmiljøet både på gåben og med børnehavens 3 Christianiacykler.

 

 

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

”De centrale elementer er:

§  Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.

§  Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

§  Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

§  Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

§  Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

§  Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

§  Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

§  Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

§  Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”

 

  • Børnesyn
  • Dannelse og børneperspektiv
  • Leg
  • Læring
  • Børnefællesskaber.

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

  • Børnesyn

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og møder dem der hvor de er. Vi lader fx først barnet rykke videre til næste gruppe når barnet er klar. Barnet har krav på kendte nærværende voksne. Selvom vi er delt op i grupper, er vi sammen på tværs flere gange i løbet af dagen. Vi prioriter tid til det enkelte barn ud fra barnets behov også selvom behovet er pludseligt opstået.

 

  • Dannelse og børneperspektiv

Vi holder børneudviklingssamtaler (BUS) med det enkelte barn fra storebørnsgruppen én gang om året.

Børnene bestemmer selvom de vil have frugt om formiddagen og hvad de vil lege med efter eftermiddagsfrugt. Omvendt praktiserer vi også demokrati og dannelse under vores samlinger hvor man skal lytte og give plads til andre. Vi taler med børnene om hvordan man opfører sig på fx biblioteket, hos købmanden osv. Vi holder legetøjsdag på børnenes opfordring, lader dem bestemme aktiviteter i gymnastiksalen. Vi holder fast i traditioner som fastelavn, jul, Sankt Hans, påske samt husets traditioner og regler som fx OL og vaske hænder inden man spiser. Vi støtter, guider og opfordrer til, at børnene hjælper hinanden når de er på tur i garderoben osv.

 

  • Leg

Vi lægger vægt på at børnene får mulighed for fri leg hver dag både ude og inde. Vi vil altid være til stede på sidelinjen, hvis børnene har brug for hjælp. Vi sørger for at der er legetøj, der dækker alles interesser. Vi er opmærksomme på balancen mellem hvornår vi skal træde til og hjælpe og hvornår børnene kan klare det selv. Vi udnytter hele huset og området omkring børnehaven til leg og vi tilsigter indretningen både indendørs opfordrer til udviklende leg.

 

  • Læring

Det er vores opfattelse at børn lærer af alt hvad de rører ved og derfor er det op til os at tilrettelægge hverdagen men samtidigt have for øje at børnene lærer meget af hinanden og bruge disse situationer, fx at et ældre barn lærer et mindre barn hvordan man tager sko på. Men samtidigt putte læring ind i dagligdags rutiner fx bleskift eller gåture. Vi har oparbejdet en kultur hvor vi mener at selvhjulpenhed og det, at hjælpe andre, også voksne, er en væsentlig faktor for børnenes selvværd og selvtillid.

 

  • Børnefællesskaber.

Vi er medskabende til at fastsætte rammer på følgende punkter: på tur, på koloni, i det daglige i fx puderum, vi guider børnene i situationer hvor der bliver sagt til og fra og guider børnene ved konflikter så de kan blive i legen/fællesskabet i stedet for at gå hvert til sit. Vi støtter op omkring lege der er voksen initierede fx stikbold. Men sætter også lege i gang de voksne ikke er en del af. Vi bruger tid på at lære børnene at kunne rumme og få en forståelse for hinanden og hinandens forskelligheder. Vi planlægger aktiviteter i det daglige for at styrke fællesskabet. Vi opfordrer forældrene til legeaftaler i fritiden og at tale positivt om børnehavens børn og deres forældre.

 

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Vi har ugeplaner hvor de pædagogiske aktiviteter er planlagt og synliggjort med plads til spontanitet. Derudover har vi faste rutiner omkring spisesituationer, sove, lege ude, samling osv. Vi griber de spontant opståede situationer, der viser sig i løbet af dagen, det værende sig bleskift, konflikter, skift i vejret eller aktiviteter i lokalområdet, for at få en dialog med børnene der styrker læringsmiljøet.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.”

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Bestyrelsen og vi vægter et godt forældresamarbejde meget højt. Vi kommunikerer med og til forældrene dagligt via forskellige medier, for give barnets sproglige udvikling de bedste betingelser. Vi bruger tid på at snakke med forældrene om løst og fast men sætter også forældrearrangementer højt. Det er forventet at forældrene hjælper til med praktiske ting. Vi tror på at mange gode oplevelser med forældrene gør en evt. svær samtale om deres barn mere tryg og konstruktiv. I og med vi er et lille lokalmiljø strækker forældresamarbejdet sig også ud over resten af børnenes familie fx søskende, bedsteforældre, onkler og tanter.

Vi har et læreplantema oppe på bestyrelsesmøde én gang i kvartalet.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Vi forsøger så vidt muligt at lave fællesskaber hvor alle børn bliver inkluderet. Vi laver voksenstyrede aktiviteter, hvor vi har mindre grupper for at tilgodese alle børn. Vi blander børnene på kryds af alder og køn. Det pædagogiske personale taler kvartalsvis om hvert enkelt barn, så alle er opdateret med børnenes individuelle behov. Vi er omstillingsparate og er villige til at lave nye tiltag for at tilgodese det enkelte barns behov. Vi har mulighed for at sparre (sammen med forældre) med eksterne samarbejdspartnere, psykologer, tale/høre, sundhedsplejerske og tidlig indsats efter behov. I hverdagen har vi indført synlige tiltag, som vi mener alle kan have brug for, men som er opstået af at der var nogle børn med særlige behov, der havde brug for f.eks. piktogrammer. Vi har aktiviteter efter aldersopdeling og herefter arbejder vi på tværs af huset for at tilgodese det enkelte barns behov, så barnets trivsel, udvikling læring og dannelse fremmes.

 

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

Året før børnene starter i skole deltager de i værkstedsfag én gang om ugen på skolen. De deltager samtidig i morgensamling og har fortælling på skolen en gang om ugen.

Fra januar det år de starter i skole tilbydes børnene skolebørnsgruppe, som primært foregår tre dage om ugen sammen med 1-2 af pædagogerne fra storebørnsgruppen. De kommende skolebørn deltager også i en emneuge i lillegruppen på skolen i løbet af foråret for at lære både børn og voksne at kende.

 

‘Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplanInddragelse af lokalsamfundet’

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

 

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Vi tager børnene med til købmanden når der fx skal købes mælk til morgenmaden. Vi bruger kirken ved højtider, friskolens gymnastiksal, vi sejler ture med færgen, vi besøger lokale landmænd, vi besøger dagplejen og de besøger os, vi går til stranden og bruger shelter og skoven og bruger landsbylaugets legeplads, vi tager årligt på koloni i lokalsamfundet. De små kommer ofte rundt i lokalsamfundet ved hjælp af Christianiacyklerne. Og de ældste kommer rundt på gåben. Fælles for alle børn er at vi er i lokalsamfundet ugentligt.

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind-drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”

 

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Vi sørger for at indrette os så der er plads til alle lege og børn. Det kan være en håndfuld børn, der leger med LEGO i et stillerum eller børn, der leger vildt i puderummet. Vi har reoler på hjul, så der kan skabes små rum i rummet og dermed favne de fleste børns lege. Vores legeplads er stor og indrettet så der er plads til både fordybende lege og aktive lege. Der er plads til at cykle og andre køretøjer og i den forbindelse har vi indført en ensretning, samt områder hvor der ikke må cykles, for at alle kan lege trygt.

Vi lægger stor vægt på at alle taler pænt til hinanden både børn til børn men også børn til voksne og voksne til børn. De voksne går frem som gode eksempler og bruger opståede situationer til at sætte ord på hvad der var godt/ikke så godt og hvilken positiv/negativ virkning sprogbruget havde i situationen.

Vi gør noget ud af at vores udendørsomgivelse fremstår opryddede. Det betyder at børn og voksne luger i vores bede, hjælper med at feje og at der dagligt bliver ryddet op. Vi har et område hvor der må graves huller og leges med mudder. Hver forår inviterer vi børnenes bedsteforældre, til at komme og hjælpe med at plante vores udeområde til både med spiselige og ikke spiselige planter. Indendørs er børnene medskabende i udsmykningen på de forskellige stuer og på fællesområderne, ligesom vi også giver børnene et ansvar i at rydde op efter dem.

 

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under-støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”

 

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

§  Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling

§  Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

§  Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

Hvordan:

§  At give og skabe rum til at børnene udfolder sig, samt udvikler sig til selvstændige, stærke og alsidige børn.

§  At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser, samt lære dem respekten og erkendelsen af andres behov og grænser.

At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid ud fra fokuspunktet barnets væren og kunnen.

§  At lytte, tale, fortælle, vise forståelse for det enkelte barn.

§  At lade børnene deltage i gøremål og aktiviteter.

§  At bruge et ordentligt sprog og vise barnet respekt og engagement.

§  At støtte barnet/børnene i løsningen af en konflikt. Vise og fortælle børnene, hvordan de kan håndtere en lignende konflikt senere hen.

§  At have barnets nærmeste udviklingszone for øje og opmuntre barnet til at komme videre.

 

I hverdagen

§  Børnene beder om hjælp, hvis en konflikt er svær at løse.

§  Børnene kan sige fra over fra andre.

§  Børnene trives – glade og tilfredse i samvær og leg med andre.

 

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

§ Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling

§ Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

§ Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Hvordan:

  • At børnene respekteres, som de personer de er, og at de føler sig som en del af fællesskabet.
  • At give dem tryghed.
  • At lære børnene at deltage aktivt i fællesskabet.
  • At være behjælpelig med at alle børn får skabt et socialt netværk.
  • Støtte børnene til at deltage i fælles leg, samt hjælpe/vejlede i svære situationer.
  • Skabe forskellige legemuligheder.
  • At vise åbenhed og tolerance over for børn og voksne.
  • At lytte og deltage i samling.

 

I hverdagen

  • Vise at et fællesskab er sjovt og givende.
  • Tage initiativ/støtte en fælles leg på legepladsen.
  • God legeplads med forskellige ”rum”.
  • Være glade og udadvendte voksne.
  • Skabe situationer eks. højtlæsning, hvor børnene oplever samværet, som noget rart.

 

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

§ Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog

§ Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

§ Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Hvordan:

  • Gennem leg og aktiviteter at udvikle deres sprog.
  • Styrke børnenes nysgerrighed og interesse for sproget gennem sang, rim, remser, fortælling m.m.
  • Bevidstgørelse af forskellige udtryksmåder/former (tale, krop, teater, mimik)

 

I hverdagen:

  • Samtaler i dagligdagen.
  • Sætte ord på aktiviteter, gøren og laden.
  • Daglig samling med sang, højtlæsning, rim, remser, teater.
  • Motivere/hjælpe det enkelte barn til at lære nye ord og begreber.
  • Børnene har lyst til at fortælle, om det de oplever.
  • Børnene bruger sproget i hverdagen.
  • Børnene synger med på sange og i det hele taget deltager aktivt til samling.
  • Børnene kan sætte ord på egne følelser.

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

§ Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse

§ Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

§ Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Hvordan:

  • At børnene gennem bevægelse og leg oplever glæde, accept af og forståelse for deres egen krop.
  • At fremme en sund livsstil med fokus på bevægelse, hygiejne, mad m.m.
  • At give børnene de bedste muligheder for fysisk aktivitet og oplevelse også uden for børnehaven.
  • At færdes i trafikken.
  • God legeplads, der giver muligheder for forskellige udfordringer.

 

I hverdagen:

  • Tage på ture i by, skov, strand, nærområdet.
  • Motivere/hjælpe børnene til at blive selvhjulpne – tøj, toiletbesøg m.m.
  • ”Smør selv” og fællesspisning.
  • Gymnastiksalen ugentligt.
  • Finmotoriske aktiviteter
  • Tage af bordet.
  • Samling
  • Vand i kander, ansvar for oprydning efter spisning, hænge tøjet op i garderoben m.m. den voksne hjælper og vejleder.
  • Bruger faciliteterne omkring os til ture og leg.

 

 

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

§ Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science

§ Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

§ Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Hvordan:

  • At opnå respekt og forståelse for naturen.
  • At børnene gennem oplevelser i naturen bruger deres sanser.
  • At naturen er en stor legeplads, hvor der kan leges, skabes og udforskes.

 

I hverdagen:

  • Turdag – skov og strand.
  • Lave bål/bålmad.
  • Leg i vand, mudder, sand m.m.
  • Affaldshåndtering.
  • God opførsel i naturen (oprydning, plukke blomster, grene, dyr m.m).
  • Børnene er ude hver dag.
  • Iagttager dyr, men også spor af dyr eksempelvis muldvarpeskud.
  • Bruger vores faciliteter udendørs.
  • Gåture i små grupper.

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

§ Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab

§ Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

§ Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Hvordan:

  • Børnene lærer forskelligheden som en styrke.
  • Kulturhistorie, traditioner og klassiske børnefortællinger.
  • Højtider og traditioner fortælles om og holdes i hævd (fastelavn, påske, Skt. Hans, Mortens aften, juletur, husnisse, Lucia, julefrokost m.m.)

 

I hverdagen:

  • Fødselsdage fejres.
  • Fri adgang til papir, farver, blyanter.
  • Bøger og musik.
  • Ved samling øves ugedage, dato, måneder, årstider, samt ugens sang, rim og remse.
  • Højtlæsning
  • Bibliotek, teater, besøg af det frivillige brandværn.

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædago­giske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”

 

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Når vi planlægger en pædagogisk aktivitet hvad enten det er en fast tilbagevende aktivitet som fx at gå i gymnastiksalen med børnene eller en aktivitet vi skal fordybe os i i en kortere periode, laver vi en SMTTE model. Herunder formulerer vi hvordan og hvornår vi evaluerer. Har vi haft en planlagt aktivitet, der inkluderer hele huset som fx påskefrokost laves der ikke SMTTE-model, men aktiviteten evalueres altid. Vi bestræber os på at holde fokus på hvad der var godt og forsøger så vidt muligt altid at inkludere bør indeholde børneperspektiv. Vi evaluerer på personalemøder, på stuemøder og i det daglige når der er tid. Vi mener at evaluering er et godt grundlag for at vores læringsmiljø hele tiden er i udvikling.

Vi bruger et evalueringsskema til at evaluere egen praksis og aktiviteterne.

 

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Her kan I fx kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen.

Vi vil engang i kvartalet evaluere et læreplantema på et personalemøde og efterfølgende fremlægge det på et bestyrelsesmøde, vi mener at denne måde giver det bedste flow i, hele tiden at være i udvikling i stedet for at fordybe sig i hele pakken hvert andet år. Det pædagogiske grundlag og de øvrige krav til indholdet i den pædagogiske lærerplan evalueres årligt til personalets pædagogiske dag.