Gårdvagt fri skole – og hvad vi sætter i stedet for

Børnegruppen og forældrenes krav forandrer sig over tid, men vi holder fast ved de værdier, vi ved udvikler
og ruster børn til at tage ansvar, blive selvstændige og bidrage til fællesskabet. Vigtige egenskaber at tillære
sig og have med i bagagen i ungdoms- og voksenlivet.
Vi har universets værdier nøje for øje:
TRYGHED – GLÆDE – FAGLIGHED – RUMMELIGHED – FÆLLESSKAB
Vi lægger konsekvent op til, at alle børn er medansvarlige for at reagere, når de ser, at en skolekammerat er
ked af det. Eller de kan se, der sker noget, der ikke er i orden – uanset hvem det er, eller hvilken gruppe/lag
man selv går på. Det gælder både i et samarbejde og i en leg. I skoletid og i pausetid. En del af vores
reaktion, når der er en konflikt mellem to parter, er også at tale med ’tilskuerne’ – og det er mindst lige så
vigtigt som at tage sig af de involverede konfliktparter.

SMÅ GRUPPESTØRRELSER OG ’EGNE’ VOKSNE

De voksne er knyttet til et lag med et lille elevantal i hver gruppe/time. Mange af timerne er
aldersintegreret opdelt. Lillegruppen (0.-1.-2. kl.) – mellemgruppen (3.-4.-5. kl.) – storgruppen (6.-7. kl.) og
ældstegruppen (8.-9. kl.). Det indebærer, at både børn og voksne på lagene kender hinanden rigtig godt, og
at der hermed er flere ’mine’ voksne, som børnene kan gå til.
Tillid og fortrolighed er ofte afgørende for at kunne guide børn i konflikt eller følelsen ’jeg har ingen at lege
med’. Det er en del af fundamentet for Eckersberg, at vi på alle lag er opmærksomme på, hvordan børnenes
pauser er og reagerer på både de gode og dårlige mønstre i relationer og indhold. Gruppelæreren har med
små gruppestørrelser god tid til det enkelte barn og kender ’sine’ elever rigtig godt. Gruppelæreren er
sammen med eleverne dagligt, når de spiser madpakker, som giver god tid til hygge, oplæsninger eller
samtaler.
Eleven skal ikke vente på hjælp, indtil man igen har time med sin egen lærer eller en fælles samlingsstund.
Konflikter skal løses mens de påvirker barnet, så vi undgår børn, der går hjem med ondt i maven.
I princippet er alle frikvarter og de fleste timer på Eckersberg ’klassens time’, hvor konflikter kan drøftes.

LEG- OG SAMVÆRSAFTALER

Legen og samværet i frikvartererne er en af de vigtigste faktorer for trivsel i skolen. Ensomhed kan
forebygges, hvis barnet selv giver noget til fællesskabet og samtidig tager ansvar for at andre inkluderes i
lege og samvær. Derfor anser vi også lege/samværsaftaler som lige så vigtig som undervisning. Hos lille- og
mellemgruppen er det ofte leg aftalerne handler om, og i stor- og ældstegruppen handler det mere om
’med hvem’ og ’hvordan’ man er sammen.

Inden middagsfrikvarteret laves der legeaftaler eller samværsgrupper på tværs af laget, der bygger på
aftaler for rammer omkring legen/samværet, f.eks. hvor mange man kan være i en aftale, hvad man vil lave,
hvornår man kan lukke aftaler for flere osv. Aftalerne laves på tværs af alder, køn og interesser, hvilket
bevirker at barnet ikke altid kan lave aftale alene med sin bedste ven. Det er vigtigt at forstå værdien af at
’ingen skal være alene’, en følelse alle børn kan relatere til.
De voksne guider og bestemmer nogle gange, hvem der leges/er sammen med. Det vigtige er så at lære at
overholde aftalerne, så man også selv lærer at opretholde ønsket om at blive inkluderet og inkludere andre.
Ofte opstår der uventede nye relationer mellem børnene, som de ikke ville have opsøgt af sig selv. De
voksne taler meget med børnene om lege/samværsaftalerne både før, under og efter legen/samværet, så
børnene lærer at lave aftaler alle kan være med til og sætte ord på, hvis noget bliver svært.
Vi oplever, at aftalerne er med til at inkludere børn der ellers har det svært i forhold til relations dannelse.
Den klart definerede ramme omkring aftalerne skaber ro omkring forventninger og formål.

SOCIALE FÆLLESSKABER

Vi prioriterer at skolens elever kender hinanden på tværs af klassetrin og er trygge ved at færdes alle steder.
Vi starter hver dag med fælles morgensamling med sang for alle skolens elever, hvor vi også i fællesskab
fejrer, når nogen har fødselsdag. Om fredagen har vi jævnligt fællessamling med sang for hele skolen, hvor
vi viser hinanden, hvad vi arbejder med i timerne eller har oplevet.
Starter man som ny på Eckersberg får man en ’hest’ som viser en til rette, og hjælper hvor det er
nødvendigt. ’Hest/føl’ ordningen giver tryghed og tilhørsforhold. Når 0. klasserne starter, får de en ’hest’ fra
storgruppen, og når nye elever er på besøg, får de en ’hest’ fra eget lag. På lejr hjælper ’hestene’ deres ’føl’
med praktiske gøremål som tandbørstning, godnathistorie læsning mv. Ordningen udvikler venskaber der
ofte varer ved, hjælper lærerne og giver forældrene oplevelsen af, at der bliver taget godt imod deres barn.
At vi ’løfter i flok’ er en stor del at universets selvforståelse, og alle børn, forældre og personale bidrager
dertil. Alle elever tager del i ansvarsopgaver, og fra mellemgruppen også rengøring. Ligesom deres forældre
gør rent i weekender og deltager i arbejdsgrupper. Alle har derfor en vigtig og uundværlig rolle, som del af
vores univers igennem disse opgaver, samt deltagelse i alle universets arrangementer, så som; åbent hus,
generalforsamling, Blans Børnefestival, 24 timers løb, skole-hjem-samarbejde og meget mere.
Tre til fire gang om året afholder vi ’familiedag’ om fredagen, hvor eleverne blandes på tværs af 0.-9. klasse i
en ’familie’. Formålet er at være sammen og lære hinanden at kende igennem forskellige aktiviteter, så som
OL-dag, kreativ dag, eventyrdag og lignende.
Som univers værdsætter vi og prioriterer, at alle kommer på lejr mindst én gang om året. Her får vi
oplevelser sammen, hygger os, leger, arbejder kreativt og fagligt mm. Alle skal kunne deltage på lige vilkår,
og derfor er lejrene inkluderet i forældrebetalingen på nær dele af studieturen til København. Vores lejre er
en meget stor del af skolens ånd og historie, og danner grundlag for mange venskaber og en ’vi’ følelse der
styrker sammenholdet igennem hele skoleåret, både mellem børn og voksne.

KONFLIKTKULTUR

De voksne guider eleverne i hvordan og hvornår man siger fra overfor andre børn der overskrider ens
grænser, og hvad man selv kan gøre, før man henter en voksen f.eks. hvordan man siger stop.
Derudover lærer eleverne hvordan konflikter håndteres igennem vores konfliktkultur. Konfliktkulturen
indebærer, at vi i fællesskab på lagene aftaler hvilke samværsregler, der er gældende. Det bruges der megen
tid på i opstarten af hvert skoleår. Det er børnenes egne ord, og de kommer omkring hvordan man taler til
og om hinanden, hvilke fysiske/kropslige ting der er ubehagelige eller hvordan vi behandler skolens og
hinandens ejendele.
Konflikter skal nødvendigvis ikke undgås, og vi anser det som en værdifuld mulighed for udvikling. De
daglige konflikter i skolen er ’undervisningsmaterialet’, der hjælper eleverne til at erhverve sociale og
personlig udvikling. Vi ser konflikter som en proces, hvor der ikke er én rigtig sandhed, men mange
forskellige tolkninger af samme situation. Det handler om de følelser der opstår i situationerne. Følelser der
skal tydeliggøres for den anden part, og som de i fællesskab skal finde en god løsning på, så begge går fra
konfliktløsningen som vindere. Den voksne er ikke dommer i situationen, men mægler og guider børnene
igennem klarlægningen i det omfang, de har behov for det.
På den ene side har vi konflikterne, der er uoverensstemmelser der skaber spændinger i og mellem
mennesker. På den anden side er der krænkelser eller mobning hvor der er foregået grænseoverskridende
handlinger.
Ved grove forseelser hvor der ikke er spor af tvivl, gennemføres der ikke en konfliktmægling, men en
udredning af hændelsesforløbet, hvor der kræves en godtgørelse af den krænkende/mobbende part. Dette
har ligeledes ofte konsekvenser for krænkeren/mobberen og kan medføre midlertidig hjemsendelse og som
sidste udvej udmeldelse af universet.
Nogle gange opstartes der en konfliktløsning, der viser sig at være en krænkelse/mobning og kan derfor
undervejs i forløbet skifte karakter og vilkår.
Forældre informeres om og inddrages i processer af vigtig karakter, dog har det altid første prioritet for os at
få overblik over og løse konflikterne, hvorved forældrene informeres efterfølgende og så hurtigt som det er
muligt.

MOBILFRI SKOLETID

Vi er en mobilfri skole dvs. at eleverne afleverer deres mobiltelefoner og ure (med samme funktioner som
en telefon) i en kasse ved skoledagens start og får dem igen ved skoledagens afslutning. Dette for at give
eleverne ro til at være til stede i det fællesskab der foregår fysisk på skolen, og ikke samtidig skal være til
stede med venner og forældre på de digitale platforme.
Sociale medier fylder meget i mange børns hverdag. Konflikter og evt. krænkelser/mobning på de sociale
medier er blevet mere fremtrædende, idet børnenes sociale interaktioner udenfor skoletid i høj grad
foregår her. Når man tilsidesætter de oplysninger om sin kammerats velbefindende, der kan læses i mimik
og kropssprog, gøres det svært for børn at vide hvornår en grænse overskrides. Vores erfaring er, at børn i
hele grundskolealderen ikke er klædt på til at kunne bevæge sig på disse platforme uden voksen guidning
undervejs. Det kan skabe store spændinger mellem eleverne, der påvirker deres indbyrdes relationer i
skoletiden.

Vi anbefaler som skole, at aldersbegrænsninger til spil og de sociale medier overholdes, dvs. at barnet på de
fleste platforme som TikTok, Snapchat, Instagram og mange flere skal være fyldt 13 år.
Vores anbefaling er ud fra pædagogiske overvejelser for hvornår børn er modne nok til at begå sig i den
digitale verden, og har mulighed for at overskue konsekvenserne af deres egne handlinger. Børn har brug
for at deres forældre også i den digitale verden er sammen med dem, og guider dem i god opførsel og
hvordan man passer på sig selv og andre, ligesom i den fysiske verden.
Som skole er vi med til at løse de konflikter der opstår, når det er nødvendigt, men vi opfordrer ikke til, og
underviser ikke elever, der er under aldersbegrænsningerne i brugen af disse sociale medier.

GÅRDVAGT FRI SKOLE

Vi har ingen gårdvagtsordning. Det er et bevidst valg – idet vi ser Eckersberg som ’livets prøverum’, hvor
børnene ikke voksen overvåges, men får og skal tage medansvar for fællesskabet.
Skolen er et fysisk lille sted, hvor børn og voksne er tæt på hinanden. Læreren er i pauserne at finde på
lærerværelset, der er placeret centralt få meter fra indgangen. Børnene er ikke overladt til sig selv. Vi
mener, at barnet ikke skal kontakte en tilfældig voksen, som har gårdvagtsopgaven i det pågældende
frikvarter. Barnet skal have adgang til ’sine’ voksne.
Døren til lærerværelset står altid åben og alle er velkommen til at komme ind. Det betyder, at der i timerne
ofte sidder større elever og arbejder på lærerværelset, og i firkvarterene er der altid børn forbi
lærerværelset for råd og vejledning af deres lærer eller for at hente en voksen der evt. går med ud.
En traditionel gårdvagtsordning støtter ikke vores mål godt nok, idet den voksne efter frikvarteret skal
videre til sin egen time og måske ikke har mulighed for at kunne løse konflikten i det tidsrum frikvarteret
varer. Konfliktløsning tager tid, når det skal gøres ordentligt for alle parter. Derudover kender læreren måske
ikke barnet/børnene godt nok og har ikke den nødvendige relation, der gør det muligt at stå for
konfliktløsningen. Måske er der ikke tid til at aflevere konflikten ved frikvarterets afslutning til barnets lærer
og derved udskydes eller glemmes konfliktløsningen nemt. Derudover har eleverne fra stor- og
ældstegruppen brug for et anderledes engagement af deres lærer end den direkte konfliktløsning pga.
noget der sker i et frikvarter, som bygger mere på samtaler om følelser i og udenfor sin egen person og
rådgivning fra den kendte voksne.

 

Alle er gode til noget. I vores årlige dramastykker ser vi ofte elever der stråler og er stolte af egne præstationer, som skuespiller, musiker, sanger eller bag scenen. I skolen værdsætter vi at eleverne har mulighed for at deltage i et dramastykke hvert år. Eleverne har i dramaforestillingen mulighed for at overskride egne grænser, og få lov til at vise andre talenter end de har mulighed for i undervisningen. Dette styrker selvtilliden og selvværdet – og så er det bare fedt at skabe en forestilling i fællesskab.

Fra 6. klasse og op, opføres hvert efterår et stykke, som der arbejdes intenst med i nogle uger. Derefter er der forestillinger for dagplejerne, børnehaven, skolen, forældre og andre interesserede. I dette stykke går drama, kulisser og musik op i en højere enhed.

Lillegruppeeleverne øver sig ligeledes på drama i løbet af året, og opfører et mindre stykke der vises for forældrene.

Se video her

Vi har på skolen et musikskoletilbud, hvor man kan tilkøbe individuel musikundervisning på et instrument eller i sang, på lige fod med et kommunalt musikskoletilbud. Undervisningen foregår i undervisningstiden og betyder, at vi altid har dygtige elever der kan spille eller synge i dagligdagen eller til vores arrangementer.

Familiedag er en social dag for hele skolen, hvor eleverne inddeles i familiegrupper på tværs af alle årgange. Til hver familiegruppe er der tilknyttet én lærer. Formålet med dagen er, at vi dyrker fællesskaber på tværs af alder og køn, så vi i dagligdagen kender hinanden, hvilket skaber yderligere tryghed, genkendelighed og glæde.

Familiedagen foregår nogle fredage i løbet af året, hvor familien laver aktiviteter sammen, spiser sammen mm.

Dagene kan eksempelvis indeholde: ture ud i naturen eller byen, en sports-aktivitet, en kreativ dag, temaer om f.eks. middelalder, de 17 verdensmål og meget andet. Det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvad dagene kan indeholde.

Hver dag starter med morgensamling i gymnastiksalen, hvor hele skolen deltager. Det er eleverne der står for samlingen, præsenterer sangene og tager imod beskeder. Lærerne sidder blandt eleverne og er en naturlig del af samlingen. I løbet af ugen er det vores dygtige musiklærer, der spiller til sangene, mens det om fredagen er elever, der spiller guitar og synger for.

Nogle fredage afsluttes med fællessamling, hvor eleverne har mulighed for, at præsentere noget af deres arbejde fra timerne for de øvrige elever. Andre fredage har vi fælleslæsning, hvor store og små læser for hinanden eller der spilles brætspil i klasserne eller laves fælles aktiviteter udendørs.

Fælles for samlingerne er at det er elevernes tid, hvor de står for gennemførslen guidet af lærerne. Dette giver ejerskab og sammenhold på tværs af alder.

Ud over de generelle tiltag, har vi en lærer der er uddannet, som Mindfulnesslærer, på Dansk Center for Mindfulness Aarhus Universitet og MISP i England. Mindfulnessundervisningen foregår periodevis, som holdundervisning i kurser á 8 – 10 lektioner. Mindfulness er i perioder en del af PM-fagene.

Vi har, som univers, ligeledes et godt samarbejde med kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR), hvor man kan få hjælp til faglige, personlige eller familie rettede problematikker.

I løbet af året laver vi flere arrangementer for elever og/eller forældre. En gang i kvartalet holder vi Åbent Hus for elever og forældre, hvor eleverne viser forældrene, hvad de arbejder med i hverdagen. Derudover er der andre arrangementer, som er fælles for hele skolen; Blans Børne Festival, 24 timers løb (hvert andet år), triatlon, julegåtur, dramaforestillinger, arbejdslørdage, generalforsamling, informationsaftner på de enkelte lag, sommerfest, dimissionsfest, sidste skoledag med flere. Derudover afholder de enkelte lag arrangementer, der passer til deres elever og forældre.

Denne side er et dynamisk redskab og udfyldes i løbet af året.

 

1. KVARTAL

 

Mandag  

0.-3.klasse (Laura, Anja, Kamilla) 

Vi skal bevæge os sammen og lege lege, fra dengang mor og far var børn 😊 

• Dåseskjul  

• Gå rundt om en enebærbusk  

• Alle mine kyllinger kom hjem  

• Ståtrold  

• Tovtrækning 

• Div boldlege 

• Og mange andre lege 

 

 Eleverne skal lære at: 

• kende og kunne forklare reglerne til mindst 2 gamle lege  

• kunne deltage aktivt i forskellige lege  

• kunne samarbejde og tage hensyn til andre  

• få kendskab til, hvordan børn legede tidligere  

• kunne sammenligne gamle lege med lege, de selv kender i dag. 

 

 

 

4.-7 klasse (Nikoline, Anna, Kasper) 

Nikoline: 

Knytte PM 

På dette PM skal vi knytte armbånd og nøgleringe. Vi arbejder kreativt, når vi blander forskellige farver og perler, lærer nye knytteteknikker og finder på flotte designs. Samtidigt bliver der mulighed for at komme helt ned i gear og fordybe sig i det repetitive håndarbejde. 

 

Mål: 

• At kende til og mestre forskellige knytteteknikker (et håndværk) 

• At kunne genkende og arbejde med mønstre, når vi lærer nye knytteteknikker 

• At træne koncentrationsevnen samt øve at være i ro og fordybe sig 

Kasper:  

Ungdomsklubben 

Vi laver bål og ser hvem der kan lave det bedste. Vi spiller battle/nerf, vi laver trickshots og filmer dem, spiller poker, slår søm i og hvad vi ellers finder ud af i fællesskab. 
I PM-faget danner vi en klub som har til formål, at styrke fællesskabet og få øje for hinandens færdigheder inde for en lang række aktiviteter. Målet er, at eleverne gennem kortspil, bål, udeliv og filmproduktion udvikler deres samarbejdsevner, kreativitet, ansvarlighed og praktiske færdigheder. Eleverne skal opleve et stærkt fællesskab, hvor der er plads til leg, hygge, konkurrence og kreativ udfoldelse. 

Anna: 

4-7 

Fedtsten er en ren natursten der primært består af talk og de findes i mange forskellige farver. Selvom fedtsten faktisk er en sten, så er den så blød at den let kan bearbejdes med værktøj som fil, sandpapir, kniv og sav. Tidligere lavede nogle kulturer både gryder og små figurer som lykkeamuletter eller det modsatte.  
Man kan skære stenen til et lille dyr, et vedhæng til en halskæde eller bare fokusere på at lave den fineste ”bløde” sten til at have i lommen.  
Når man har opnået den ønskede form på fedtstenen skal den poleres og pudses til dens naturlige farve træder smukt frem. Det svære ved at arbejde med fedtsten er at man i modsætning til at f.eks. arbejde med ler, skal fjerne noget for at få figuren frem. Der kan ikke klaskes et hjørne på som man kan med ler, så en del af øvelsen handler om at arbejde sikkert og give sig tid og at acceptere de fejl der kommer undervejs og måske omstrukturere sin figur efterhånden som arbejdet skrider frem.  

Mål:  

•  Arbejde med fedtsten, herunder bruge værktøjer til bearbejdning af materialet  

• Se mulighederne i hvad der gemmer sig i en sten  

• Fordybe sig i sit arbejde  

• Få materialeforståelse i arbejdet med fedtsten, herunder materialets blødhed og skrøbelighed.  

• Styrke arbejdet med finmotorik 

 

Tirsdag  

0.-4. klasse (Laura, Nikoline, Anja, Kamilla, Julie) 

Julie 

Fedtsten 

Vi laver figurer, smykker og hvad fantasien ellers rummer ud af fedtsten. Vi bruger værktøjer til at forme det bløde materiale og får trænet finmotorikken samt tålmodigheden. Værkstedet vil finde sted udendørs uanset vejret, da vi ikke har mulighed for at arbejde med materialet indendørs, så tøj efter vejret er at foretrække og så kan vi søge læ i smedeskuret.  

 

 

Mål:  

• Processen fra ide til produkt. 

• Lære at bruge en sav samt forskellige værktøjer. 

• Fremstille figurer ud fra fantasien. 

 

Laura: 

Lille nørd 

Beskrivelse:   

I dette PM-fag skal vi ud og være små nørder og undersøge forskellige ting. Vi vil arbejde med magnetisme og ting i naturen, hvor vi vil lave små eksperimenter og undersøgelser. Vi skal bl.a. lave vores egen vulkan i sandkassen og undersøge magneter, hvad de kan tiltrække og hvad der ikke er magnetisk. Vi vil også arbejde med papirflyvere og finde ud af, hvordan de kan flyve bedst og længst.  

Mål:  

• At børnene øver sig i at undersøge og være nysgerrige  

• At de lærer at eksperimentere og ændre ting, så det bliver bedre  

• At arbejde sammen om hinandens ideer 

 

Anja: 

Mal i og med naturen. 

 Eleverne skal  skabe et selvstændigt maleri. 

De kan vælge et tema som: 

• 🌳 Et landskab  

• 🌼 En fantasihave  

• 🐦 Dyr i naturen  

• 🌈 Mit drømmelandskab  

• 🍂 Naturen nu  

• 🌱 En fantasiskov 

 Eleverne skal undersøge, hvordan farver findes i naturen, og hvordan man kan bruge forskellige planter, jordtyper, bær og andre naturlige materialer til at fremstille farve. 

 

 

 

Nikoline: 

Solen 

På dette PM skal vi både snakke, lege og lave eksperimenter med solen i centrum. Vi starter med at kigge på solsystemet og finder ud af, hvorfor vi har dag og nat, og hvordan man måler et år. Så taler vi om, hvorfor solen lyser og giver os varme, hvorfor det er vigtig for os her på jorden, og hvordan vi kan udnytte solen både som ur og energikilde. Vi skal også tale om, hvordan man beskytter sig selv mod solens UV-stråler og lave sol-armbånd, som hjælper med at huske solcremen. 

 

Mål: 

• At få en basal forståelse af jorden og solen som en del af solsystemet 

• At lære om solen og dens funktion på jorden både i nutiden og fortiden 

• At introducere tanken om bæredygtig energi 

• At blive opmærksom på solbeskyttelse 

• At arbejde legende og eksperimentelt, så børnene oplever selv at tilegne sig viden gennem erfaringer 

Kamilla: 

Emne: Hemmelig agent-akademi 

Beskrivelse: Børnene kommer til at løse spændende agentmissioner som består af kropskontrol, balance og gåder.  

Mål: 

1. Motorik og kropskontrol
   At udfordre og styrke børnenes balance, koordination og kropsbevidsthed gennem aktive baner. 
2. Bevægelsesglæde
   At give børnene en sjov, inddragende oplevelse, hvor pulsen og gejsten er høj. 
3. Samarbejde og fællesskab
   At skabe trygge relationer og stærkt holdarbejde. 
4. Logik og problemløsning
   At give børneneny nysgerrighed og succesoplevelser med faglige opgaver. 

 

5.-7. klasse (Britta, Kasper, Tobias) 

Musik: 

På dette Pm skal vi spille en masse god musik – jeg tænker det bliver musik fra 80érne, hvor der er godt gang i den  – rigtig fest musik  og meget iørefaldende. Der forventes ikke at man kan spille på et instrument i forvejen – der forventes bare en positiv tilgang og ingen sure miner 😊 

Mål: at få genre kendskab – at lære at spille sammen – arbejde med grundlæggende musikelementer som form , dynamik og rytme. 

 

Tennis med Kasper 

Beskrivelse: I undervisningen arbejder eleverne med grundlæggende slag som forhånd, baghånd og serv, samt hvordan man bevæger sig rigtigt på banen. Der vil være både øvelser, små spil og kampe, så eleverne kan udvikle deres færdigheder og opleve glæden ved at spille tennis sammen med andre. 

Undervisningen lægger vægt på fairplay, samarbejde og at alle kan være med uanset niveau. Eleverne får mulighed for at forbedre deres koordination, kondition og koncentration, samtidig med at de lærer reglerne i tennis. 

Mål: 
Eleverne kan udføre de grundlæggende slag i tennis (forhånd, baghånd og serv).
Eleverne kender de vigtigste regler i tennis og kan spille en simpel kamp. 
Eleverne kan samarbejde og vise fairplay i spil og øvelser. 

 

Ukulele-musik med Tobias 

I dette PM-forløb arbejder eleverne praktisk og kreativt med musik med særligt fokus på ukulele. Eleverne lærer grundlæggende akkorder og rytmer og bruger dem til at spille kendte sange og lave musik sammen. Undervejs arbejder vi med sammenspil, rytme, musikalske eksperimenter og eventuelt egne versioner eller små musikproduktioner. 

Der lægges vægt på, at alle kan være med – også uden tidligere erfaring med at spille et instrument – og at eleverne oplever glæden ved at skabe musik sammen. 

Mål for eleverne 

• lære grundlæggende teknikker og akkorder på ukulele 

• kunne holde en enkel rytme og spille sammen med andre 

• opleve, hvordan akkorder, rytme og sang hænger sammen 

• eksperimentere kreativt med musik og forskellige musikalske udtryk 

• samarbejde om at øve og skabe et musikalsk produkt 

• turde afprøve nye musikalske idéer og bidrage til fællesskabet 

 

 

Onsdag 

0.-4. klasse (Anja, Kamilla, Nikoline, Anna, Gitte) 

0-4 klasse om onsdagen laver udeaktiviteter sammen. Vi har 4 stationer hvor der rokeres efter ca. 15 minutter så alle børn får rørt sig på forskellige måder og får styrket deres kendskab til forskellige typer af lege. Vi deler børnene op i 4 faste hold og har en fælles opstart. Alle børn kommer igennem alle 4 stationer hver gang af ca. 15 minutters varighed. De fire stationer er bombeleg, spark til dåse, rundbold og kædetik. Vi har valgt de 4 stationer ud fra at alle skal have mulighed for at røre sig på forskellige måder og samarbejde på forskellige måder, samt at alle 4 stationer er ret ligetil at forstå og gå i gang med.  

Mål:  

• Samarbejde på tværs af årgange 

• Have kendskab til forskellige spil og lege og deres regler 

• At udvikle motorik og kropsbevidsthed 

• At opleve at motion kan foregå på forskellige måder 

• At have det sjovt 

 

 

5.-9. klasse (Julie, Kasper , Britta, Laura) 

Julie/Kasper: Bygge kulisser og bevægelse. 

Beskrivelse: 

Vi skal hjælpe dramaholdet med at lave kulisser til musical. 
Når disse er bygget og alt er klar, vil vi gå tur/cykle ture og bevæge os. Også selvom det er koldt udendørs. Det er i de kolde måneder at motion og bevægelse er særlig svær, derfor må jeg tvinge jer ud hver onsdag i denne periode, det er godt givet ud. 😊 For ældstegrupperne vil det være en opvarmning til idrætstimen, samme dag. 
 

Mål: 

• At kunne forbyde sig i et håndværk og fremstille noget til andre.  

• At kunne bevare humøret i en bunden lang opgave 

• At kunne mestre en skruemaskine og sav. 

• At bevægelse er sundt og kan praktiseres i al slags vejr 

 

Overskrift:  Musical  

Lærer: Laura og Britta  

Elevgruppe: 5.-9. klasse  

Beskrivelse:   

På dramaholdet vil vi lave forskellige øvelser, hvor vi vil vise forskellige stemninger og humører. Derudover vil vi arbejde med, hvordan man placerer sig bedst på scenen og hvordan man går over i en anden rolle. Derudover vil vi selvfølgelig øve vores replikker osv. til det stykke vi vælger til opførelse. Man kommer til at skulle bruge tid hjemme på at øve replikker til det stykke vi vælger.   

På bandet vil vi øve og spille musikken, der indgår i den musical vi vælger. Der forventes, at man har en vis kunnen til instrumentet i forvejen og at man øver sig.  

Rekvisitter til stykket laver vi sammen hen af vejen.  

Mål:  

• At kunne stå foran et publikum  

• Kunne overskride ens egen grænse  

• Få noget til at gå op i en større enhed i fællesskab. 

.  

 

 

Torsdag  

0.-6. klasse: Billedkunst (Nikoline, Laura, Anja, Tobias, Anna, Kamilla) 

Anna:
Første halvdel af skoleåret har halvdelen af 6.klasse billedkunst med valgfagsholdet og efter jul bytter de med den anden halvdel af 6.klasse. De følger de forløb som valgholdet skal igennem. Vi arbejder blandt andet med croquis-tegning, billedanalyse, selvportrætter, tatoveringer og skulpturer. 

Mål:  

• At kunne eksperimentere med udtryksformer, teknikker og materialer med vægt på tematisering  

• At kunne udtrykke sig i et bredt udvalg af materialer.  

• At have viden om et bredt udvalg af materiale 

 

Anja:  COLLAGE 

Eleverne skal undersøge, hvordan man kan skabe billeder og former ved at rive, klippe, folde, krølle og lag-på-lag sætte papir sammen. 

Eleverne skal opdage, at man kan skabe et spændende billede uden at tegne motivet direkte. 

Læringsmål 

Eleven kan: 

• skabe et billede udelukkende ved hjælp af papir 

• klippe og rive papir i forskellige former 

• arbejde med farver, former og kontraster 

• skabe dybde ved at arbejde med lag 

• forklare nogle af sine valg i det færdige værk 

 

Denne side er et dynamisk redskab og udfyldes i løbet af året.

 

2. KVARTAL

 

3. KVARTAL

 

 

Denne side er et dynamisk redskab og udfyldes i løbet af året.

 

4. KVARTAL